Idræts & kulturfestival 2012

no images were found

Den fjerde festival, hvor Vikingerne stod som arrangør, blev en bragende succes. Mere end 260 deltog i dagen og 135 blev og fik festen med.

Dagen bød på masser af idræt, spændende opgør i volleyball, rundbold, fodbold, petanque og krolf, blev udkæmpet på græsarealer uden for hallen. Vi havde i år valgt at flytte hele festivalen over på plænerne, det fungerede godt, selvom man godt kunne ha’ brug for mere skygge, for solen skinnede fra en skyfri himmel hele dagen.

Dagen sluttede med en fest, vi fik i år maden lavet af Claus og Andreas, der på festlig vis tilberedte maden, mens vi sulten så til og duften bredte sig i Valhal. Da alle var mætte blev der spille op til dans, her var det Michael Schwabe og hans band, der fyrede den af – det var bare ikke muligt at sidde stille med benene og han fik os til at slutte aftenen på jysk maner med “Sku gammelt venskaw rent forgå” og så var det bare om at komme ud og opleve det fantastiske festfyrværkeri. På gensyn næste år – vi glæder os allerede.

Del med andre: