Tirsdag den 4. september 2012 får du mulighed for sammen med en lang række andre idrætsudøvere at deltage i Sct. Hans Løbene.
Løbsdagen er en fest med T-shirt og medaljer til alle, og hvor humøret plejer at være højt.
Alle deltagere gør deres bedste. Nogen løber virkeligt hurtigt, andre tager turen i rullestol eller med gangbuk. Måske lykkes det at forbedre sidste års tid?
Løbet starter med fælles opvarmning, inden deltagerne begiver sig ud på ruten som er henholdsvis 2 km, 5 km eller 10. km.
Efter løbet bydes der på sandwich, chokolade samt drikkevarer til alle.
2 musikgrupper ”Wild and Gentle” og ”Magic Carpet Ride” står for underholdningen
Kl. 13.00 er der præmieuddeling til de hurtigste mænd og kvinder i hver distance. Herudover er der også flotte lodtrækningspræmier
Så kom og vær med når Vikingerne drager af sted til Sct. Hans Løbet i Roskilde den 4. september.
Vikingerne tilbyder som sædvanlig morgenkaffe/te samt en bolle i Cafeen på Klintegården inden vi kører i bus mod Roskilde.
Program for dagen er:
- 08.00 Der bydes på kaffe/te samt en bolle i Cafeen på Klintegården
- 09.00 Afgang fra Klintegården
- 10.00 Ankomst Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde
- 14.00 Afgang Roskilde
- 15.00 hjemkomst til Klintegården
Tilmelding gennem Vikingerne på mail: jetand04@psv1.regionh.dk eller på tlf. 47 37 37 40. eller du kan benytte Vikingernes hjemmeside under fanebladet tilmeldinger.
Hvis tilmelder dig inden den 20. august koster det 110 kr.+ transport 40,00 kr. i alt 150 kr.
Hvis du tilmelder dig efter denne dato koster det i alt 200,00.
Hvis du ikke er medlem af Vikingerne er prisen henholdsvis 225 kr/275 kr.