Peer Huniche valgt til ny formand i DAI

Kære Alle.

Peer Huniche, der er medlem af Vikingerne, er på DAIs kongres i lørdags blevet valgt til ny formand for hele DAI. 
DAI er et af Danmarks største specialforbund og varetager blandt andet idrætten for seniorer og psykisk sårbare (IFS)

Peer var i flere år Socialchef i Frederikssund Kommune og var med til at udvikle den model, som sikrer at psykisk sårbare og mennesker med udviklingshandicap har mulighed for at dyrke idræt i Vikingerne og Team2010.

Udover Peer blev Mogens Damgaard genvalgt til forbundsledelsen. 
Det er således to gode ambassadører for IFS idrætten der de næste tre år sidder med i DAIs ledelse.

Tillykke til både Peer og Mogens med valget!

Du kan læse mere om kongressen her: http://www.dai-sport.dk/show_news.php?news_id=921

Del med andre: