Øv!! Det var lige det der manglede.

Som jeg skrev i går bliver der flyttet hegnspæle også i bogstaveligste forstand. I dag var det så mig der måtte en tur i hegnet. Det startede ellers i fineste stil. Jonas, Lone og jeg havde aftalt at vi godt lige kunne nå en tur ned af den blå pist fra morgenstunden inden pisten blev opkørt. Men ak! ca. en tredjedel nede, måtte jeg lide den tort at ryge ud i hegnet, til stor morskab for alle, selv jeg grinede med. Op igen og videre dog ikke så langt for nu var det begyndt at gå galt, jeg har ikke helt tal på mange gange jeg styrtede men jeg er sikker på at Jonas fik det meste på film, så det slipper jeg nok ikke for at blive mindet om. Enden blev at jeg tog skiene på nakken og gik ned.

Så er hjælpen fremme

Nu skule man jo tro at jeg havde lavet den underholdning som jeg stod for i dag, men nej! I eftermiddag skulle vi over på den anden side af bjerget, da der var nole der gerne ville prøve en tur med hunde slæde. Det gik egentlig meget godt, men da vi skulle hjem, vælger jeg en udkørsel, der viser sig ikke rigtig at være beregnet til det, pludselig synker vi og sidder urokkeligt fast. Vi får at vide at om ca. et par timer, kommer ham der laver scooterture i terrænet, han kan trække os fri. Det gør han også, og glade var vi -300 kr. fattigere – men glade og lidt kolde. I den forbindelse må jeg komme med en indrømmelse til Finn – kontanter er godt og nogle gange oven i købet nødvendige, han var nemlig den eneste der havde kontanter på sig, Tak for det!

Klar til hundeslædetur

Dagen slutte godt, med en festmenu som Lone H. stod for, hun fik stor hjælp af Lene og Sussanne, da hun jo selv var strandet med mig på den anden side af bjerget.

Tre dejlige dage er slut og nu venter bare en hjemtur, jeg tror ikke vi har noget i mod at dagen i morgen ikke indeholder så meget fysisk aktivitet. Vi er godt trætte alle sammen.