Mindeord – Thomas Zibrandtsen

Der er med stor sorg, at vi har modtaget beskeden om, at Thomas Zibrandtsen er gået bort.
Thomas har været medlem af Vikingerne siden foreningens start.
Med sit lune sind og venlige væsen har Thomas i allerhøjeste grad, været en kulturbærer for den rummelige og inkluderende forening Vikingerne er.

Idrætsmæssigt har det især været svømning og volleyball der har haft Thomas´interesse. Det ikoniske “kyllingevingeslag” har alle volleyspillere i Vikingerne kunne opleve, når Thomas var på banen.
Skiture, træningsture, Sund by Løb og cykelture har Thomas også bakket op om, når muligheden bød sig.
Derudover har Thomas, de senere år, hjulpet foreningen med at revidere regnskabet.

Kære Thomas, vi kommer til at savne dig! – Ære være dit minde.

 

Bisættelsen sker fra Dråby Kirke – fredag den 28. februar kl. 11.00
Kirkevej 1, 3630 Jægerspris

Thomas’ familie har meddelt, at alle er velkomne til at deltage i bisættelsen. 

Del med andre: