Sund By Løb 2014

imageIF Vikingerne til Sund By Løb 2014

30 glade Vikingerne deltog 6. maj i Sund By Løbet.
Løbet blev i 2014 versionen afholdt i helt nye rammer. Fælledparken var udskiftet til fordel for Søndermarken. Her bød en ny og mere kuperet rute deltagerne velkomne.
Der kunne vælges ml. 2,2 eller 4 km, uanset længde bød ruten deltagerne på en flot tur.

Der var i år skruet op for aktiviteter omkring løbet. Soltoppen havde opstillet forskellige spil som man kunne muntre sig med inden start. Stand-up komikeren Sebastian Dorset var konferencier og guidede os igennem arrangementet. Socialminister Manu Sareen skød løbet igang, dog uden pistol da han ikke havde våbentilladelse (selv om han ifølge eget udsagn måske lignede én der havde)

Vikingerne har de senere år altid været repræsenteret i kampen om pokalen for flest antal deltagere, med mange sejre til følge.
I år blev det igen tæt, det blev dog Center City der løb med pokalen. De havde 33 gennemførende deltagere mod vores 30 – stort tillykke til Center City!
To af Vikingerne blev dog ekstra begavede, Birthe og Tim vandt flotte løbetights på deres løbsnummer. Alle deltagere fik også en flot goodiebag fra sponsorerne bag arrangementet.

Alt i alt et super arrangement som DAI, IFK98 og Idrætshuset havde stablet på benene, flytningen til Søndermarken var bestemt et positivt tiltag.

Del med andre: